What goes up, must come down...

Også ens humør... har jo ikke lige fået skrevet herinde i et pænt stykke tid... men det titlen refererer til er humøret!!
Har her i de dejlige juledage gået rundt i et super godt humør, grundet god blanding af julehygge med gode venner, gaveindkøb, julepynten & dekorationskreative øjeblikke... har endda været helt oppe og køre over... og hold nu helt fast... den noget tidligere herre, der var inde i mit liv kort, borte, inde, borte og ja, lige inde igen til i forgårs aftes... Vi fik snakket en del, mødtes og kom rent faktisk ud i noget lidt mere "intimt" end venne-kaffeslabberas... det var så forrige weekend. Næste gang vi skulle mødes skulle være i den kommende uge, men lur mig om ikke "man" har fundet ud af at tiden ikke er til det, arbejde mig her, sønnike mig der og nå ja musik og venner og alt det andet, der har højere prioritet i livet end en pige, man påstår man syntes er super dejlig, og slet ikke er i stand til at sige noget negativt om... Så nu sidder jeg og føler mig godt gammeldags dumpet... igen... lyder sgu ret tudefjæs-agtigt.. føles også sådan. Æv hvor er det træls, specielt når jeg har set flere sider af herren og endnu mere specielt, når de sider er de rigtige... Hvad skal jeg stille op med kriller i maven, når han ikke lige vil prioritere mig ind i hans hverdag.... Nitte!!
Hmm er det for sent at ønske sig en fantastisk mand i julegave?????

Kollegaer

Så er der "score-mulighed" i luften... skal til hygge med kollegaerne i morgen... og JA, der kommer en eller to af de ret søde fyre... hende der den lidt for friske pige, hun kommer også... men på den konto melder jeg stadig pas ;-)
Man hører jo, at mange finder deres bedre halvdel gennem arbejdet, så måske jeg skulle give det en seriøs chance og se de kære mandlige kollegaer lidt nærmere an.... Fortsættelse følger.........

Pheeew...

Så kom jeg igennem arbejdsdagen uden nogle "grimme" encounters ;-) Ja ja selvom jeg vil tage dem i stiv arm, så er der jo ingen grund til ligefrem at glæde sig til mødet....

Sjovt nok har jeg de sidste to dage skrevet lidt med den tidligere herre (ham der meldte fra pr. FB-indbakke)... Han er super interesseret i at alt går godt hos mig... WHY??? Er vi hermed blevet best buddies eller hvad er den af??!!! De er altså ikke lette at blive kloge på de der mænd.

Alternativt tilbud fra ny vinkel

I jagten på kærligheden er det selvfølgelig dejligt med forskellige tilbud... Men hvordan i himlens navn skal jeg lige håndtere, at en kvindelig kollega har foreslået, at vi skal tage i byen sammen og samle en lækker fyr op...for at tage ham med hjem og "dele" ham.... Prøv lige at forestil en højt rødmende Skytte her bag tastaturet. Jeg takkede pænt nej til det forslag, for derefter at måtte komme uden om et tilbud om, at vi (hende & jeg) bare kunne mødes og "hygge" alene.... Nu sidder jeg så og tænker hmm.... Det var da derfor hun en dag kom springende og masserede min nakke, da jeg havde nævnt, at jeg havde ondt i den, og derfor jeg pludselig blev inviteret til et lille "før-fest"-selskab hos hende..... selvfølgelig et stort kompliment, meeeen samtidigt også ret grænseoverskridende for sådan en halvgammel sippe som mig... vi skal jo mødes på arbejde igen og igen....
Puuuhaaa ud med det.... sørme godt med sådan en blog ;-)

Stof til eftertanke

Datingsite subst. -t, -s, -ne = Værested for imbecile og socialangste singler............. Stod der på et af de dersens gratis postkort der ofte er at finde på diverse caféer. Jeg lyste straks op i et smil og syntes, det var en alletiders klaske-på-lår situation... indtil jeg efter lidt nærmere eftertanke måtte konstatere, at jeg egentlig også selv tilhører de der imbecile og socialangste typer... For hvad er Are You Interested på Facebook, hvis ikke det er en datingsite?!! Og hvem støver med jævne mellemrum rundt og klikker på billede efter billede.... du'r ikke, hmm.. blink og eller en lille personlig hilsen.... yes... rigtig gættet, undertegnede! Hmm og hvorfor er det lige at man skal kategoriseres som værende både imbecil og socialangst bare fordi man leder efter kærligheden på dertil indrettede datingsider?! Det skal man naturligvis ikke... Og det skal jo så lige siges, at postkortet jo, som så meget andet, havde to sider. På bagside stod der: Drop fordommene og bliv klogere... pludselig kunne jeg ånde lettet op og melde mig ud af den der "imbecil og socialangstklub" igen... hvilken lettelse. Og en lettelse var da også lige hvad jeg stod og trængte til... ny-skoddet af ham der den stjerne lækre med alle de gode værdier og jada jada... Nå ja, havde da egentlig overvejet om jeg overhovedet kunne magte en fyr der indsatte pruttelyde i hver femte sætning, bandede som en sejler, havde en søn og faktisk også boede 140 km fra mig... Men min indre optimist havde jo forklaret pruttelyde med at manden var nervøs, sønnen en bonus og distancen blot en lille udfordring... vi har jo både tog og busser :-) Nu skal det ikke lyde værre end det var, jeg var pga. flere ting igang med at overveje det holdbare i situationen da han kastede håndklædet i ringen... så det der var mest belastende var faktisk måden... HVEM har lige lært hankøn at det er ok at "afskedige" kvinder gennem beskeder over Facebook??? Ikke deres mødre, det har FB ikke eksisteret længe nok til... et andet bud, om end sørgeligt, os selv???! Hmm... Har ihvertfald selv oplevet det at blive droppet over FB to gange... og det er da for sløjt, hvor meget mand (eller kvinde, går selvfølgelig begge veje) er man lige, hvis man ikke kan løfte røret og tale med den anden part... Men jo, det er selvfølgelig meget lettere.